Flugten

Flugten er en fremragende dansk spændingsfilm med internationalt format. Den er super godt spillet. og er både aktuel og relevant med sit afsæt i krigen i Afghanistan, terrorgrupper og Danmarks asylpolitik

En dansk journalist ved navn Rikke Lyngvig bliver kidnappet af Taliban under sit ophold i Afghanistan. Både danske og udenlandske medier dækker sagen nøje, og historien bliver blot mere fantastisk, da det lykkedes Rikke Lyngvig at flygte. Historien lyder at Rikke egenhændigt slap ud af Talibans fangenskab, men det er ikke mange timers frihed, hun når at nyde, før den første skeptiker udtaler; ”jeg har aldrig hørt om nogen flygte fra Taliban uden hjælp”.

Sandheden om Rikkes flugt kender kun Rikke, publikum og Rikkes redningsmand den unge Nazir. Rikke har tjent stort på mirakelhistorien, så da Nazir pludselig dukker op i Danmark som asylansøger på flugt og formodet terrorist, trues hendes troværdighed som journalist, men hvad værre er, trues hendes medmenneskelighed.

International format

”Flugten” skaber en interessant blanding af dansk dogmeteknik og internationalt præg. Kameraet er ofte håndholdt især i øjeblikke, hvor spændingen stiger. Dette giver publikum en følelse af at være til stede i øjeblikket og skaber et mere dokumentarisk og realistisk udtryk, end vi er vandt til fra amerikanske spændingsfilm. Til gengæld foregår en stor del af dialogen på engelsk, og mediernes dækning af historien bliver foretaget af danske - og udenlandske journalister, som vi kender dem fra bl.a. deadline og BBC World. Denne bro mellem filmens og vores verden styrker dokumentar-fornemmelsen, og samtidig skaber inddragelsen af BBC World en fornemmelse af, at historien er relevant også uden for Danmark.
Desværre bliver det internationale præg glemt hen af vejen, men det kompenseres der for ved i stedet at give tid til at fokusere på dansk politik omkring asylsager og yderligere fokus på, hvordan medierne og befolkningen tror på det billede, de får vist af en sag uden at stille spørgsmål.

Tydelig kritik og provokation

Det er to redningshistorier, der bliver fortalt i løbet af filmen. Den ene foregår i begyndelsen af historien og virker fremmed for de fleste af os men ike desto mindre dirrende spændende; Det er, når Nazir redder Rikke fra Taliban. Den anden foregår i sidste halvdel af filmen og foregår i vores egen baghave, hvor Rikke forsøger at redde Nazir fra dansk intolerance. Det er interessant at de to situationer bliver sat parallelt op mod hinanden. Det skal ikke forstås sådan, at de danske myndigheder og Taliban på nogen måde kan sammenlignes, men det er påfaldende, at begge tvinger et velmenende menneske ud i en ekstrem og umulig situation, og er en tydelig kritik og provokation af dansk udlændingepolitik.

I kamp med idealer

Iben Hjejle spiller rollen som den idealistiske, men ikke altid principfaste journalist Rikke Lyngvig, og det gør hun overbevisende. Hun er på ingen måde en retfærdighedsengel i historien, men når det virkelig gælder, kender hun forskellen på rigtigt og forkert og handler efter sin samvittighed.
Faegh Zamani spiller rollen som Nazir, den unge afghaner som er uheldig med sin omgangskreds efter faderens død, men Taliban kan dog ikke fange ham fuldstændigt med deres idealer, da de ligger så fjernt fra hans egne. Nazir er den figur man især interesserer sig for og bryder sig om. Det er aldrig kedeligt, når han er på filmlærredet.

Fremragende, aktuel og relevant

”Flugten” er en fremragende spændingsfilm med spørgsmål og figurer man kan relatere til. Der er en tydelig kritik af dansk udlændingepolitik og Danmarks måde at håndtere asylansøgere og flygtninge på, men kritikken er på ingen måde så tung, at den ligger i vejen for en underholdende filmoplevelse. ”Flugten” er perfekt for den, der leder efter en dansk spændingsfilm med et uhyre relevant politisk præg.

Flugten
Instruktør:  Kathrine Windfeld
Danmark, 2009
Spilletid: 100 minutter