Sorrig og glæde

En halv snes af salmebogens kendteste salmer + en enkelt, som slet ikke står i salmebogen udsat for ”elctronica” og følsom kvindestemme. Hvad finder de dog ikke på, og hvad mon det næste bliver, som vor tålmodige, gamle salmeskat skal udsættes for?

Det 21. århundredes koralharmonisering. Sådan præsenterer ensemblet Himmelblå selv konceptet. Nu er det vel svært allerede i århundredets første årti at forudse, hvad der bliver ”århundredets” dit eller dat. Man kan under alle omstændigheder indvende, at synthesizer, sampling og computer-lyd snarere afspejler en musikalsk udvikling, som fandt sted fra mellem midten og slutningen af det 20. århundrede. Det er sådan set kun ordet, der er nyt: ”electronica”! Men det er jo bare at samle nogle lydkilder i en instrumentgruppe ved siden af strygere, træblæsere, messing og slagtøj.  

Det nye i Himmelblås udspil er således ikke instrumentariet, men behandlingen af det musikalske grundmateriale, som ensemblet har fundet i salmebogens melodisamling. Ikke at arrangementerne er specielt utraditionelle. De er tværtimod så lyriske og harmoniske, at selv Mogens Wøldike ville have nikket anerkendende, om end han næppe ville have introduceret dem i radioens morgenandagt.

Stilsammenbrud? 

Stilistisk er det umuligt at genrebestemme Himmelblås cd (som er deres anden i en forhåbentlig lang række). Der er lidt jazz, lidt blid rock, lidt folketone. Og så er der altså en solid omgang koralharmonisering. Af dette mix, som er både shaken og stirred, fremstår en særegen stil, som er både behagelig og let at lytte til, men som samtidig overrasker uden at provokere. Man kunne jo frygte, at når man således laver en sammenkogt ret af, ”hvad køleskabet gemte” i form af alle de forhåndenværende stilarter, så ville det ende som en udefinerbar pærevælling, ligesom det utålelige stilsammenbrud, der normalt opstår, når for eksempel operasangere på vej ned af karrierestigen begynder at indspille popmusik. Men sådan går det ikke for Himmelblå. De har jo heller ikke en karriere, de skal redde i 11. time. Tværtimod har de med cd'en ”Sorrig og glæde” vist, at de har god grund til at se frem til en karriere.  

Sangen 

Maj-Britt Vibe Dørken yder en inderlig, charmerende vokal. Hun er let at afkode for de varierende stemninger, som salmerne rummer, og selv om hendes sang hele tiden er i forgrunden, forfalder hun ikke til de selvpromoverende falbelader, som hendes stemme formentlig ellers har både styrke og format til. Hun er et rart bekendtskab, også på trods af de sædvanlige unoder (hvad han vil, det gør han-sånd og den slags), som hun med fordel kan arbejde lidt med. Sangen mister ikke sin intimitet og nærhed ved, at man artikulerer! Når det er sagt, skal det understreges, at der på intet tidspunkt er tvivl om, hvad det er, hun synger. Så det er ikke et stort problem, at teksthæftet er trykt med lysebrune flueben på hvidt, hvad der får i hvert fald mine 51-årige øjne til at stå af.  

Ikke kun akkompagnement 

At sangen står i forgrunden betyder ikke, at resten kun er akkompagnement. De fire fremragende århusianske instrumentalister, herunder computerprogrammører, medtænker virkelig salmernes udtryk. Også her er sammenhængen med koralharmonisering velvalgt. Det er, som når den gode organist varierer sine registreringer i løbet af en salme for at understøtte dens stemninger. Det er rigtig godt gået, og det må ikke mindst tages som udtryk for, at det har været materialet, ikke en flok ambitiøse musikeres trang til at ”vise sig”, der har været bestemmende for udførelsen. Sjovt nok er netop dette, ikke at ”vise sig” den bedste måde, hvorpå man kan vise, hvad man kan. Og det er meget.  

Himmelblå: Sorrig og glæde
HBCD 002  (egenudgivelse, distr. ExLibris (Gyldendal))
149 kroner