Den sidste nadver

I bredgade har man i et stykke tid kunnet lade sig forurolige over en samling kunstværker, der alle har en mere eller mindre tydelig reference til ”den sidste nadver”, således som den genfortælles i Det nye testamente.

Baggrunden for udstillingen, der er stablet på benene af Lennart Gottlieb er tanken om at skabe en præsentation af hvad man kunne kalde kunstnerisk og kulturel laboratoriekunst. Hvor langt er det muligt at lade sig inspirere af den kristne kulturarv. Det er der kommet en overordentlig seværdig udstilling ud af.

Kunstnerne blev inviteret med to måneders varsel og valgte alligevel at deltage med tydeligvis noget af det ypperste, de hver især kan præstere her og nu: nyere kunst eller ældre, maleri, skulptur, installation – også det var frit. Det er svært at nævne nogle absolutte højdepunkter, for dety meste er værd at bruge mere end almindelig tid på at beskue. Skal jeg vælge, var det dog nok forarbejdet til nadvermåltidet af Bjørn Nørgaards relief i Christianskirken i Fredericia, som umiddelbart gjorde mest indtryk. Men det hindrede mig ikke i at bruge rigtig lang tid på at fornøje mig over al den anden kunst af Anette Abrahamsson, Anders Bendixen, Søren Bjørn, Lars Bukdahl, Dorte Dahlin, Hein Heinsen, Peter Holst Henckel, Anders Kirkegaard, Michael Kvium, Peter Land, Ib Monrad Hansen, Anders Morgenthaler, Øivind Nygaard, Thomas Nymark, Lars Nørgård, Steen Møller Rasmussen og Sonny Tronborg. Især var Lars Bukdahls poetiske fabuleren over hynden, der nævnes hos Johannes, en øjenåbner. Her er en mand, hvis skriverier kan få mig (næsten) til at sige Weekendavisen op. Og så viser han pludselig sider af sig, der får lov til at skyde sig frem gennem ævlet og vise ham som en stor poet og billedskaber. Eller hvad med Peter Lands ækle giftsvamp, der ifølge forordet til kataloget er resultatet af hans taknemlighed over at blive stillet overfor opgaven og derved få lov til at tænke kristen symbolik ind i sit eget billedsprog.

Også fra andre sammenhænge – den store altertavleprojekt på Østerbro fra for nogle år tilbage – ved vi, at kunstnerens møde med den store fortælling sjældent går stille af sig. Pludselig kan det nemlig gå op for kunstnerne, at mødet med Evangeliet sjældent går stille af sig. Det vender sig mod mennesket og svarer med en poetisk kraft, der ikke uden hårdt arbejde kan overhøres. Kort sagt: moderne kunstnere, der konfronteres med den slags opgaver, lades sjældent tilbage som inkarnerede ateister. Det bærer udstillingen også vidnesbyrd om.

Udstillingen er kun kort tid ophængt i Bredgades Kunsthandel. Men heldigvis ligger kataloget på nettet og kan hjælpe alle de udenbys mod at dele fornøjelsen samt læse Biskop Erik Norman Svendsens indledning om Nadveren. Kun Bukdahls poesi lader sig desværre ikke rigtig aflæse. Den må man ind for at se!