Babysalmesang

Ny sæsonstart i efteråret 2011

Startskuddet lød i augus 2008, hvor babysalmesang startede op for 1. gang i Jelling Kirke. Siden har vi haft 6 hold og nu kan du og din baby være med på hold 7 med start d. 1. september 2011.

  

Over 9 torsdage vil konservatorieuddannet musikpædagog og sanger, Karin Alsted Elkjer, synge med forældre og deres små guldklumper i Jelling Kirke. 

 

 

Baggrunden for ideen om babysalmesang er, at man ved, at også de helt små børn får meget ud af at blive sunget for og med. Til babysalmesang synges der børnevenlige salmer og børnesange, mens der laves fagter for børnene, eller de bliver vugget eller danset med. 



Der synges "Jens Petersens ko den har horn" med fagter til.

Babysalmesang er et tilbud for de allermindste (0-9 måneder) og deres forældre. Det kræver ingen forkundskaber at deltage i babysalmesang. 

 

Her danses en dans med babyerne på armen.

 

Første gang er torsdag d. 1. september kl. 9.45 i Jelling Kirke.
Tilmelding er påkrævet: akbj@km.dk eller tlf. 7587 1117.

Babysalmesang er arrangeret af alle kirkerne i gl. Jelling kommune.