I år arrangerede Jelling Kirke og Bredagerskolen et salmesangsprojekt i fællesskab med andre skoler og kirker i Vejle kommune.

3.-5. årgang arbejdede i februar 2010 med salmer i forbindelse med et skole-kirkeprojekt. En af salmerne var ”Nu ringer alle klokker mod sky”.
Skole-kirkeprojektet er et tilbagevendende projekt, som begynder i skolen, hvor børnene lærer nye som gamle salmer at kende. Hvert år slutter forløbet af i Jelling Kirke hvor alle årgangene mødes til en musikalsk oplevelse med sang, så kirkens tag letter!

Henrik Rosendal, Søren Raffensøe og Elsebeth Lidegaard medvirkede til at give dagen ekstra power! Det blev bl.a. til en introduktion af at et orgel også kan lyde som en sækkepibe, en mobiltelefon og et fut-tog! Og der blev danset fingerdans og Glade jul blev til en overbevisende rap!
Salme: Nu ringer alle klokker mod sky

Anne, 4.C.
1.
Nu ringer alle klokker mod sky;
det kimer i fjerne riger.
Hver søndag morgen højt på ny
stor glæde mod Himlen stiger

Silas, 4.C.
2.
Det toner med lov og pris og bøn
fra jord mod Paradis-haven:
Det var en søndag morgen skøn,
vor frelser stod op af graven.

Johannes, 4.D.
3.
For os han i gravens dyb steg ned,
han gik til de dødes rige.
Til livet med stor herlighed
han ville for os opstige.

Casper, 4.A.
4.
Al verdens glæde begravet lå;
nu frydes vi alle dage:
Den glæde, søndagssolen så,
den har i verden ej mage.

Line, 4.C.
5.
Der sad en engel på gravens sten
blandt liljer i urtehaven;
han peged med sin palmegren,
hvor Jesus stod op af graven.

Kristine, 4.C.
6.
Og der blev glæde på jorderig
lig glæden i engles Himmel:
Livskongen løfter op med sig
til livet sin børnevrimmel.
Nita, 4.D.
7.
Guds børn skal holde med engle bøn
med jubel i Paradis-haven.
Det var en søndag morgen skøn,
vor frelser stod op af graven.

Camilla, 4.A.
Foto: Barbara Lees