Anne Katrine Bjørn Andersen, Sognepræst
Kirken lukker ikke, ikke endnu !
Med jævne mellemrum kaster pressen sig over folkekirken, og vi hører om tomme kirker, faldende medlemstal, og om hvordan pengene fosser ud af kirkebøssen. Og man får nærmest det indtryk, at folkekirken er lukningstruet.
Det er frustrerende læsning, for jeg kan slet ikke genkende, det billede journalisterne tegner. Så meldingen herfra er: Vi lukker ikke, ikke endnu!
Jeg benægter ikke fakta. Der er flere, der melder sig ud af folkekirken. Og der er steder, hvor man må aflyse gudstjenester, fordi lokalbefolkningen ikke bakker op.
Det er jo derfor, der bliver talt så meget om kirkelukninger. Naturligvis giver det ikke mening at holde en skratende kirke kørende for fuld skrue. Men det er let nok, at sidde her i lune Jelling og sige: Luk kirker! for det er jo ikke vores kirke, det handler om.
Jelling kører – for fuld skrue. Der er masser af opbakning og liv! Men det skyldes primært en ret nøgtern ting, nemlig at der bor så mange i Jelling Sogn til ”kun” en kirke.
Det vil sige, at arbejdsopgaverne nærmest kommer af sig selv. Der bliver født mange børn, derfor er der mange dåb; mange ældre flytter fra oplandet til Jelling, derfor er der også mange begravelser. Og så trækker vi også brudepar til pga. historien. Og så er der også alle konfirmanderne osv..
Hvad så med gudstjenesterne? Kommer der nogen? Ja, til generel orientering, fylder vi faktisk også kirken ganske godt på almindelige søndage. Der sidder let 100*.
Men det er ikke kun demografi, der gør, at der er liv i biksen.
De sidste 10 år er der sket et skifte i folkekirken, en forandring, der lettest kan ses, hvis man kigger i kirkens aktivitetskalender.
Der er kommet nye tiltag til, som slet ikke fandtes før. Der satses på musik, kultur, på formidling af kristendom til alle aldersgrupper; og på fordybelse og forkyndelse.
Man er gået fra en tankpassertænkning til at ville engagere. Fra at tro, at vi skulle fylde på de folk, der kom af sig selv, til at være langt mere opsøgende og målrettede og invitere ind til særlige arrangementer, der passer lige dér i livet, hvor Du er. Fx babysalmesang eller studiekreds. Debataften eller koncert.
Og det er årsagen til, tror jeg, at så mange bliver positivt overraskede, når de har været til noget i kirken. For måske kom de med det lukningstruede billede, aviserne tegner af kirken i hovedet, men de går hjem med et helt andet indtryk, og det var ikke lukningstruet!
(note) *På biskoppens opfordring fører vi statistik over kirkegængere. Derfor ved vi, at der i gennemsnit sidder 97 til en søndagsgudstjeneste (juleaften er ikke regnet med). Den mindst besøgte gudstjeneste i 2011 var en aftengudstjeneste i sommerferien, hvor der kun kom 17. Ellers ligger tallet typisk på mellem 70 og 120.