TURIST INFO

Jelling Kirke har åbent dagligt fra kl. 8-20 i hele sommerperioden, fra maj til august. I september, oktober, marts og april lukker kirken kl. 18 og om vinteren fra 1. november til 28. februar lukker kirken kl. 17.00.


Da Jelling Kirke fungerer som sognekirke kan kirken være lukket i den anførte åbningstid på grund af gudstjenester eller kirkelige handlinger, som f.eks. begravelser og vielser. I forbindelse med kirkelige handlinger vil kirken være lukket før og efter den kirkelige handling af hensyn til klargøring og oprydning.


For at undgå skuffelse over at komme til en lukket kirke anbefaler vi derfor besøgende i ugen op til et påtænkt besøg at kontakte kirkegårdens personale på tlf 75 87 16 28, ti-fre kl. 9.00-9.30 og 12.00-12.30, for information om, hvornår kirken vil være i brug og derfor lukket. Det er ligeledes muligt at reservere tid til besøg/og eller rundvisning hos kirkekontoret på mail mak@km.dk


Besøg også museet Kongernes Jelling og Byens Hus eller Jelling Kro til en kop kaffe.

BRUG AF SOGNEHUSET

Sognehuset er ”kirkens forsamlingshus” og bruges primært til en lang række kirkelige arrangementer og aktiviteter, eksempelvis foredrag, studiekredse, kirkekor, asylarbejde og konfirmandundervisning.
Derudover rummer sognehuset kontorer og mødelokaler, der bruges af kirkens ansatte, af menighedsrådet og til kirkelige møder i Vejle provsti og andre kirkelige sammenhænge.
Da kirken er en del af monumentområdet med palisade, høje og runestenene og som sådan deltager i arbejdet med dette, kan Sognehuset også bruges til arrangementer og møder, der drejer sig om det, herunder arrangementer, der involverer lokale grupper og institutioner og har et oplysnings- og dannelsesmæssigt sigte vedrørende området.
Sognehuset er også rammen om kirkens sociale arbejde.
Sognehuset kan således ikke lånes til private arrangementer eller til møder og arrangementer i politiske foreninger eller interesseorganisationer eller til mere hobbyprægede aktiviteter.
Ønsker om spisning eller kaffedrikning i forbindelse med rundvisninger og besøg på området henvises til ”madpakkehuset” ved Kongernes Jelling (forventet færdig fra maj 2017) og til byens caféer og kro.

KONTAKT

Kirkekontoret, tlf. 75 87 11 17. Træffetid tirsdag og torsdag 10-12

Sognepræst Kristian Bøcker er på orlov indtil 7/6 2017

Præst Maibrit Pedersen varetager embedet i mellemtiden og træffes på kirkekontoret eller på tlf. 21 48 03 23

Kordegn Kirsten Thøgersen. Træffes i sognehuset, via 75 87 11 17 eller pr mail

Formand for menighedsrådet Jens Maibom kan kontaktes på mail jemai@km.dk