EFTERÅRETS FOREDRAGSRÆKKE

Foredragsaftenerne er i Sognehuset. De begynder 19.30 og der er kaffe og te undervejs.
Det er gratis og alle velkomne. Og der er altid mulighed for spørgsmål, drøftelse og debat.


Dog er vi nødt til at bede om tilmelding til foredraget med Leonra Christine Skov pgs begrænsede pladser.
Tilmelding sker på
mak@km.dk mellem 1. og 10. september.

Efterårets foredragsrække og Film med mening kredser om ord som fællesskab, familie, ensomhed og samhørighed, opbrud og tradition. Film med mening, som vi arrangerer i samarbejde med Byens Bio, byder også på en film, der kredser om nogle af de samme temaer.

 

LEONORA CHRISTINA SKOV

Tirsdag den 18. september kl. 19.30
Leonora Christine Skov: Forfatteraften med udgangspunkt i erindringsromanen ”Den, der lever stille.”

Da Leonoras mor dør, beslutter hun at skrive den faktiske historie om sig selv og sit liv. Om at vokse op som den ensomme Christina i en familie, hvor mor endelig ikke må græde, og far endelig ikke må blive vred, og om at flytte til København og genskabe sig selv som forfatteren Leonora, der til sine forældres rædsel forelsker sig i en kvindelig præst. ”Når du ligger i rendestenen, skal du nok komme hjem”, siger hendes far, men så tager Leonoras raseri og livslyst over. I foredraget fortæller Leonora om den voldsomme skriveproces, når man smider fiktionens forklædninger og skriver om faktiske mennesker, om at miste det hele og finde sig selv, og om at håbe på en forklaring og hige efter sin mors kærlighed langt ind i døden. Et levende og engageret foredrag krydret med oplæsning og spørgsmål fra salen.

MATTIAS STØLEN DUE

Tirsdag den 2. oktober kl. 19.30
Mattias Stølen Due, direktør for Center for familieudvikling, skribent i Berlingske Tidende:
”Pas på parforholdet”

Mange er gode til at passe på helbredet, tage sig af vennerne eller give karrieren fokus. Men midt i hverdagen bliver parforholdet ofte glemt. Det gode parforhold er en relation, der skal dyrkes og vedligeholdes ligesom alt andet. Hvis ikke, risikerer vi at blive fremmede for hinanden, hvilket både går ud over os selv og vores familie.

I 2015 udgav han bogen ´Pas på parforholdet' som er oversat til tre sprog.

KRISTIAN BØCKER

Tirsdag den 9. oktober kl. 19.30
Sognepræst Kristian Bøcker: ”Tilbage til Adam og Eva – det store fald og fællesskabet”.

I Biblen går det sådan set kun rigtig godt i de to første kapitler. Allerede i kapitel 3 går det galt. Og groft sagt går så resten af Biblen med at rette op på skaderne. Men hvad er det, der går så galt? Hvad er syndefaldet – også forstået som `myte`, som noget der altid sker, for alle? Og hvordan spiller `synd´ sammen med begreber som samhørighed og fællesskab?

KONTAKT

Kirkekontoret, tlf. 75 87 11 17. Træffetid tirsdag og torsdag 10-12

Sognepræst Kristian Bøcker. Træffes i sognehuset, pr mail eller evt på tlf. 20 98 52 10

Kordegn Kirsten Thøgersen. Træffes i sognehuset, via 75 87 11 17 eller pr mail

Formand for menighedsrådet Jens Maibom kan kontaktes på mail jemai@km.dk

 

 

BRUG AF SOGNEHUSET

Sognehuset er ”kirkens forsamlingshus” og bruges primært til en lang række kirkelige arrangementer og aktiviteter, eksempelvis foredrag, studiekredse, kirkekor, asylarbejde og konfirmandundervisning.
Derudover rummer sognehuset kontorer og mødelokaler, der bruges af kirkens ansatte, af menighedsrådet og til kirkelige møder i Vejle provsti og andre kirkelige sammenhænge.
Da kirken er en del af monumentområdet med palisade, høje og runestenene og som sådan deltager i arbejdet med dette, kan Sognehuset også bruges til arrangementer og møder, der drejer sig om det, herunder arrangementer, der involverer lokale grupper og institutioner og har et oplysnings- og dannelsesmæssigt sigte vedrørende området.
Sognehuset er også rammen om kirkens sociale arbejde.
Sognehuset kan således ikke lånes til private arrangementer eller til møder og arrangementer i politiske foreninger eller interesseorganisationer eller til mere hobbyprægede aktiviteter.
Ønsker om spisning eller kaffedrikning i forbindelse med rundvisninger og besøg på området henvises til ”madpakkehuset” ved Kongernes Jelling (forventet færdig fra maj 2017) og til byens caféer og kro.