Sogneudflugt 2020

SOGNEUDFLUGT I AUGUST 
Hvert år i august er der sogneudflugt – en dag, hvor alle er velkomne til at drage med en tur uden for sognets grænser!

Sæt allerede nu kryds i kalenderen, turen er ved at blive planlagt. Så snart der er dato og planer for turens mål åbnes der op for tilmelding.

Følg med på hjemmeside, facebook og i annoncerne i ugeavisen.

SOGNEUDFLUGT 2019

Årets sogneudflugt går til Silkeborg. Vi kører først til Silkeborg Kirke, hvor sognepræst Anette Kortegaard vil fortælle om og vise rundt i kirken, der senest blev renoveret i 2016/17 med blandt andet et nyt alterbord, udført af kunstneren Peter Brandes.
Efter kirken er det kroen, nærmere bestemt Svostrup Kro, der ligger ned til Gudenåen. Her skal vi spise middagsmaden.
Derefter kører vi til kunstcentret Silkeborg Bad, hvor vi skal se centrets skulpturpark og høre om det historiske Silkeborg Bad. Vi slutter med kaffe samme sted, inden vi vender hjem til Jelling.

Der er afgang fra Brugsens parkeringsplads kl. 8.10, fra Højagercentret kl. 8.20 og forventet hjemkomst ca. kl. 18.00
Prisen er 250 kr. alt inklusive – tilmelding til præstesekretæren, tlf. 75 87 11 17 eller mail mak@km.dk senest den 18. juli.

Aktiviteter