Børnegudstjenester

HELLIG TRE KONGER    
Tirsdag den 8. januar kl. 17.00 er der gudstjeneste i Jelling Kirke for de mindste om de tre hellige konger, der kom på besøg i stalden, hvor Jesus lå som nyfødt. Men måske var de i virkeligheden fire konger?
Der er pizza i sognehuset bagefter.

LYS I FEBRUAR    
Tirsdag den 5. februar kl. 17.00 er der lys-gudstjeneste for store og små i Jelling Kirke v. Birgitte Møldrup. Det er ”Kyndelmisse” og det betyder lys-gudstjeneste, så vi skal have tændt lys i mørket og vi skal synge vintersange og salmer med ”lys” i. Der er pizza i sognehuset bagefter.

FASTELAVN I MARTS                
Fastelavnssøndag den 3. marts er der familiegudstjeneste i Jelling Kirke kl. 10.30 
Der er tøndeslagning efter gudstjenesten og man må meget gerne komme til gudstjeneste udklædt.

PÅSKE I APRIL     
Tirsdag den 9. april kl. 17.00 er der påskegudstjeneste for børn i Jelling kirke ved Birgitte Møldrup. Vi skal høre historien om påsken, og synge om livet. Der er pizza i sognehuset efter gudstjenesten.